Formål

Det overordnede formål med nærværende projekt er at styrke demokratiet, herunder de unges demokratiforståelse og den demokratiske samtale. Vi lever i en tid, hvor politisk samtale rundt om i verden ikke altid foregår på demokratisk vis, og hvor det at lytte, respektere, række ud og forstå modparten ikke er i høj kurs. Samtidig viser undersøgelser, at danske unges demokratiske selvtillid er lav – knap halvdelen mener ikke selv, de har politiske holdninger, der er værd at lytte til. Det er et problem. (Demokratianalysen, 2025) 

Et stærkt demokrati kræver, at borgerne føler sig inddraget og har tillid til de politiske processer og institutioner. Demokrati er ikke kun retten til at stemme, men også en livsform, der kræver aktiv deltagelse og engagement fra borgerne. Desværre er det danske demokrati ifølge “Magtudredningen 2.0” (2025) udfordret på tre områder: 
 
1. Den politiske deltagelse falder. Borgernes engagement og deltagelse i det politiske liv er udfordret, og der er stigende mistillid til politikere. Alt for mange danskere føler sig ikke godt repræsenteret af de politiske partier, og mange føler sig ligefrem fremmedgjorte over for det politiske system. 

2. Kvaliteten i den offentlige samtale daler. Hvis vi har et demokratisk ideal om, at forskellige argumenter kan mødes i en konstruktiv og offentlig debat, hvor folk kan spejle sig – så er det et problem, at store dele af debatten i dag foregår på sociale medier styret af tech giganternes algoritmer, som fremmer følelsesbetonede udsagn med rod i vrede og frustration frem for konstruktiv dialog med udgangspunkt i fælles forståelse af fakta. Det har uheldige konsekvenser for den demokratiske debat. 

3. Det politiske beslutningssystem er blevet uigennemskueligt og centraliseret. I dag er meget få mennesker medlem af et parti, og derfor har partiledelserne fået større magt end tidligere. Desuden er der en tendens til, at mange af de lobbyister og andre, der arbejder i magtens maskinrum, ligner hinanden meget med ens uddannelser/baggrunde og skifter rundt mellem jobs i den samme sfære. Det er med til at skabe en distance mellem borgerne og det politiske system. 

Samlet set må vi konstatere, at tilliden mellem borgere og politikere er faldende – det gælder også de unges tillid til politikerne (Demokratianalysen, 2024). Det er en udfordring, vi er nødt til at tage meget alvorligt og arbejde målrettet på at sikre, at vi også i fremtiden har et robust demokrati. Derfor ser vi det som vores vigtigste opgave i “Demokratipiloterne” at styrke de unges demokratiske dannelse og bidrage til at bygge bro imellem vores unge borgere og de politiske beslutningstagere. Her er Folkemødet et fantastisk forum, hvor de unge har mulighed for at komme i direkte dialog med den politiske elite, der leder landet. Det har både de unge og beslutningstagerne brug for.